Luksusfældens eksperter er fløjet til Færøerne, hvor Anita og Hans Emil ikke føler, at de har penge nok til at skaffe mad på bordet. Derfor må Anita og Hans Emil prioritere mad til deres to børn, og går derfor selv sultne i seng flere gange om ugen. Samtidig arbejder Hans Emil op mod 70 timer om ugen for at tjene penge nok til at betale familiens udgifter. Nu hvor Anita er blevet gravid med parrets tredje barn, så frygter de, at det bliver umuligt at få råd til at forsørge hele familien.