Efterforskeren Mads bliver kaldt ud til en strandvasker nær en vindmøllepark. Umiddelbart ligner sagen en banal arbejdsulykke, men sagen trækker tråde langt ind i Energreen - én af Danmarks største og mest succesfulde energivirksomheder. Energreens direktør er den karismatiske Sander, og i kulissen knokler den unge jurist Claudia for at avancere i firmaet. Den tidligere biltyv, mekanikeren Nicky, arbejder på sin svigerfars værksted. Han har lagt kriminaliteten bag sig for kærestens skyld- men hans nye kollega Bimse frister Nicky med udsigten til hurtige penge.